
Mette-Marit har fået komplikationer efter sin lungetransplantation.
Så sent som i dag blev det meddelt, at dronning Mette-Marit er nødt til at aflyse sin deltagelse i Stortinget, hvor kong Haakon skulle aflægge sin ed.
Årsagen er, at der er opstået komplikationer efter den lungetransplantation, hun gennemgik tidligere i år.
Nu er det norske kongepar ifølge VG ankommet sammen til Rikshospitalet i Oslo.
Det var tidligere på formiddagen, at det norske hof bekræftede, at Mette-Marit var nødt til at udeblive fra edsaflæggelsen i Stortinget. Are Holm, lungelæge ved Rikshospitalet, mener, at problemer i forbindelse med operationen ikke er usædvanlige.
– Det er ikke usædvanligt, at der opstår komplikationer efter en lungetransplantation. Dronningen har haft komplikationer ved flere lejligheder siden operationen, herunder i dag, sagde han tidligere på dagen.
Teksten opdateres.